Hvalpesiden

Tlf: 21 74 25 96: 

KREILGAARDS-HUNDE

Familie opdræt af Norrbottenspids

Vores hvalpe...

 

Her hos os vokser hvalpene op lige midt i huset omgivet af en stor kærlig familie bestående af os selv, vores hunde, en kat samt en flok skønne dagpleje børn. Derfor bliver de fra starten præget som førsteklasses familiehunde.

 

Hvalpene vil være stambogsført i DKK - de vil naturligvis være dyrlægetjekket, chippet, vaccineret og have fået ormekur inden de forlader os (der medfølger sundhedsbog). De vil også have påbegyndt renlighedstræning samt selvfølgelig miljøtræning.

 

Der følger en hvalpepakke med, når du køber hvalp af os, den består af et hvalpetæppe (som lugter af mor), et styk legetøj (som de har haft hos os), et halsbånd samt en pose tørkost af det, som de bliver fodret med hos os (hvalpene bliver ikke Barf'et). Der medfølger også et 4 måneders prøvemedlemskab af Dansk Kennel Klub samt et helt års medlemskab af Spidshundeklubben.

 

Hvalpene vil deforuden være avlsforsikret samt vi tegner en hundeforsikring ved Agria, som dækker den første lille periode efter de har forladt vores hjem,

Vi har fået hvalpe d. 18.03.2020

Vi har fået andet kuld hvalpe på dejlige Spidsbjørnens Saga's Princes Foxia.

 

Før du køber en hvalp - skal du tænke over...

 

Racekendskab - vælg den rigtige hund

Det er super vigtig inden du køber en hvalp/hund, at sætte dig grundigt ind i de mange forskellige racers særlige egenskaber og vælge en race som passer til lige netop dig/din familie - her skal du bl.a. tænke på hundens temperament, drifter, aktivitetsniveau, pelspleje, sociale egenskaber m.v.

 

Læs mere om Norrbottenspidsen her...

 

Opstart i hjemmet

Inden du tager din hvalp/hund  med dig hjem, skal du have aftalt med dig selv/din familie grundreglerne for hunden i hjemmet, hvad må den/hvad må den ikke (især vigtig, hvis man har børn). Hvor må den være i hjemmet, hvilke kommandoer der skal bruges generelt og hvem der skal træne med den - for træning skal der helt sikkert til!

 

Læs om flere af mine erfaringer her...

 

Hvorfor skal du vælge en hvalp fra os ??

 

Den gode start i livet

Vælger du en hvalp, der har fået en god start i livet og er blevet præget korrekt i dens tidlige og meget vigtige faser, så kan du undgå rigtig mange problemer efterfølgende.. Derfor vil vores hvalpe have gennegået den anbefalede "miljøtræning" og være præget efter alle kunstens regler.

 

Vælg derfor nøje din "hvalpesælger" 

Jeg har DKK's opdrætter uddannelse der giver mig den bedste baggrund for at lave gode hunde. samt jeg har en god støtte og læremester i Kennel Spidsbjørnen

v/Frank Fuhlendorf, som er vores racerepræsentant i DKK for Norrbottenspidsen.

 

Sidst men ikke mindst, så har jeg en stor stor kærlighed for mine hunde og hunde generelt og gør dette her af lyst og glæder mig rigtig meget til at sende mit første kuld hvalpe ud i verden...

 

Værd at vide - 

mine egne erfaringer...

 

Den gode relation mellem hund og ejer 

Det aller vigtigste at træne med sin nye hvalp/hund er kontaktøvelser - alt andet kan i teorien vente, for kontaktøvelserne danner hele grobunden for den gode relation mellem hund og ejer og al efterfølgende træning/udvikling.

 

Kontaktøvelserne danner hele basis for det sikre indkald, så du får en hund der kommer hver gang du kalder.

 

Jeg rådgiver og vejleder gerne om kontaktøvelser, men henviser også til Siri Reneé - se her... hvor du kan lære meget meget mere om emnet.

 

Herefter er det en rigtig god ting at træne "Nej-øvelsen" en kommando der i bund og grund betyder - hold op med det, du har gang i lige nu - den komando er meget nyttig i mange sammenhænge...

 

Læs om flere af mine erfaringer her...

KREILGAARDS-HUNDE

Familie opdræt af Norrbottenspids

KONTAKT OS

Tlf. 21 74 25 96

Adresse: Ellipsen 17, 7000 Fredericia